Velkommen til Vejle

Bliv en del af Flegmades spændende udvikling

Flegmade er efterhånden blevet et særdeles attraktivt sted at bo i Vejle. Særligt når man vil bo så tæt på de charmerende gågade-butikker og caféer som muligt.

Flegmade har oplevet en bemærkelsesværdig udvikling i de seneste år. Området, der tidligere var præget af industri, har gennemgået en omfattende ombygning og udvikling til en blomstrende, ny bydel. Flere og flere eksklusive ejerbolig-byggerier er skudt frem, men selvfølgelig skal man også have mulighed for at bo lækkert til leje i dette smørhul i Vejle.

Hjørnekarreen er skabt som et svar på efterspørgslen på gode lejeboligbyggerier i det populære område. Her finder man velgennemtænkte lejeboliger i høj kvalitet, hvor beboernes ønske om fællesskab og udeliv også imødekommes med fælles tagterrasse, grønne udezoner og orangeri.

Nemme indkøbsmuligheder

Hjørnekarreens beboere får ikke langt til indkøb, når der pludselig mangler mælk til kaffen eller rugbrød til madpakken. I stueetagen i den ene af karréerne ligger en stor Netto, og der er elevator i alle opgange, så man let kan fragte indkøbsposerne helt op til lejligheden.

Nabo til den hyggelige handelsmidte

Det tager kun få minutter at nå ind til Vejles charmerende centrum, hvor den lange gågade lokker med sine torve, hemmelige gårdmiljøer og hyggelige sidegader.

Det er her, at du henter friske blomster eller grøntsager til markedsdage på torvet, eller får inspiration til garderoben eller boligen i de mange butikker.

Vejles hyggelige bymidte har flere gange vundet priser som Danmarks bedste handelsby, og der er et stort og bredt udvalg af mærkevare- og specialbutikker. 

Den bynære beliggenhed er i særdeleshed også en medvirkende faktor til hvorfor det nye boligkvarter ved Flegmade, er blevet et så populært sted at bo.

Tæt på studiet

Vejle er en attraktiv uddannelsesdestination. Byen har sit eget anerkendte gymnasium og handelsskole, men også et meget bredt udvalg af både korte og mellemlange videregående uddannelser.

Helt tæt på Hjørnekarreen ligger Campus Vejle og Syddansk Erhvervsskole, der tiltrækker mange studerende fra hele oplandet rundt om Vejle.

Derfor indeholder Hjørnekarreen også flere 1- og 2-værelses lejeboliger, som kan fungere godt som studieboliger for den enlige studerende, der vil bo midt i Vejle, eller det unge par eller vennepar, som vil splitte huslejen.